Ydelsesbeskrivelse Frederiksværk

 

Målgruppen for Drosthusenes botilbud
Drosthusene er socialpsykiatriske botilbud for yngre voksne mennesker, der har behov for støtte i hverdagen. Det er fælles for alle tre Drosthuse, at de henvender sig til mennesker med sindslidelser, primært skizofreni og fortrinsvis i alderen fra 18 til 40 år ved indskrivning til Botilbudet. Der skal være tale om personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne, således at de ikke er i stand til at bo for sig selv, men kan klare og profitere af ophold i et botilbud. Ansøgeren skal være hospitalsmæssigt færdigbehandlet ved indflytningstidspunktet. Der skal være behov for personalestøtte i et vist omfang, dog således at pågældende kan være uden personale om natten. Målgruppen omfatter ikke personer med primære misbrugsproblemer eller som er aggressivt udagreagerende.

 

Beskrivelse af Drosthuset Frederiksværk
Drosthuset Frederiksværk er beliggende Frederiksværk-Hundested Kommune. Det samlede indbyggertal er 30.089. Pr. 1. januar 2008 hedder kommunen Halsnæs Kommune.
Drosthusets Frederiksværk er pr. 1.januar 2007 placeret under Region Hovedstaden. Botilbudet blev etableret i 1997 og er oprettet i henhold til Lov om social service § 91 og har modtaget generel godkendelse fra beliggenhedsamtet, jvf. Lov om social service § 94 a.

Drosthuset Frederiksværk er efter den 1. januar 2007 godkendt under Lov om social Service §107.

 

Bag initiativet for oprettelsen af Botilbudet står Drost Fonden, hvis formål blandt andet er, at skabe bedre bomuligheder i socialpsykiatrien. Drost Fonden ejer ejendommen, hvori Botilbudet er indrettet. Drosthuset Frederiksværk er en selvstændig juridisk enhed med egen vedtægt og bestyrelse, hvor Drost Fonden er repræsenteret.

Bestyrelsesformand Claus Arup (medlem af Drost Fondens bestyrelse)
Bestyrelsesmedlem Birgitte Jacobsen (medlem af Drost Fondens bestyrelse)
Bestyrelsesmedlem Helle N. Madsen

 

Ledelsesmæssigt er Drosthuset Frederiksværk overordnet styret af en bestyrelse. I Drosthuset Frederiksværk har den daglige leder ansvar for det administrative, økonomiske, sundheds- faglige og pædagogiske vedrørende husets beboere og personale. Drosthusene (Glostrup, Hvalsø og Frederiksværk) danner et lederkollegium, som varetager den overordnet pædagogiske, administrative håndtering. Der er et bogholderi med en bogholder.

 

Fysiske rammer

Akacievej 4, Frederiksværk
Huset som er en stor villa på 210 m2 og med en tilhørende have, ligger placeret på Akacievej 4 , 3300 Frederiksværk. Der er i Drosthuset Frederiksværk 6 beboerværelser i selve Botilbudet. Værelserne i Botilbudet varierer mellem 10 m2 til 13 m2. Fællesarealerne udgør ca. 16 m2 pr. beboer svarende til i alt 96 m2.

I tilknytning til Botilbudet er et støttecenter på ca. 39 m2.

 

Bøgevej 7, Frederiksværk
Der er etableret lejligheder ca. 125 meter fra Botilbudet på Bøgevej 7, hvor der i et mindre nyrenoveret parcelhus er indrettet to 2-værelses lejligheder.
Den ene lejlighed er ombygget så denne svarer til en selvstændig bolig med eget køkken og bad. Lejligheden er på 71 m2. Resten af huset er inddelt med to store selvstændige værelser, hvor beboerne vil være fælles om køkkenalrum og badeværelse. Disse boliger er begge på 38 m2.

 

Hvad er Drosthusets faglige tilgang?
Drosthuset er et botilbud der arbejder med helhedsorienteret støtte i hverdagen, hvor omsorg og empati for det enkelte menneske vægtes højt. Vi tilbyder ikke terapeutiske behandlingsformer. For at sikre et godt botilbud for husets beboere er det relevant og nødvendigt at have reflekteret over, samt synliggjort hvilke teorier der underbygger fagligheden i huset.

Drosthuset er tværfagligt sammensat med en pædagog, tre social- og sundhedsassistenter, en sygeplejerske samt en pedel, der hjælper med det praktiske i haven og huset. Alle der arbejder i Drosthuset har erfaring indenfor det psykiatriske område, ex. disktritpsykiatrien, hospitalspsykiatrien eller socialpsykiatrien. Alle har dermed en viden om det, at have en sindslidelse og hvad en sindslidelse kan medføre.

At arbejde tværfagligt har betydning for, hvordan vi tænker og arbejder i dagligdagen. Forskellighederne ser vi som et udtryk for mangfoldighed, idet vi ikke nødvendigvis altid ser verden med de samme briller. Med en tværfaglig personalegruppe der indeholder forskellige faglige ideologier, er det nødvendigt med en fælles faglig forståelse og strategi. Derfor ser vi det som hensigtsmæssigt at beskrive de teorier og metoder, som ligger til grund for Botilbudet. At synliggøre vores praksis er med til at sikre den helhedsorienterede støtte, som huset beboere i hverdagen tilbydes. Drosthusets medarbejdere bliver ved deres ansættelse gjort bekendt med husets beboermålgruppe, samt hvilke teorier og metoder huset arbejder udfra.

Ændringer i arbejdsmetoder vil altid blive taget op på personalemøder, hvor der vil være mulighed for at drøfte dette i personalegruppen.

 

Teori
Arbejdet og fagligheden i Drosthuset er præget af de holdninger, der hentes i samfunds-videnskaben. Vi ser alle mennesker som sociale selvstændige individer, hvor Drosthuset er et tilbud til mennesker med en sindslidelse. Et botilbud der skaber gode livsvilkår i samarbejde med den enkelte i forhold til den aktuelle situation vedkommende befinder sig i. Med en samfundsvidenskabelig tilgang forholder Botilbudet sig kontinuerligt til det omkringliggende samfunds udvikling, og hvilke betydninger det kan have for Drosthuset og de mennesker, der bor og arbejder i Drosthuset.

I dagligdagen arbejdes der udefra begrebet Recovery, der grundlæggende defineres som at komme sig efter alvorlig sindslidelse, og dermed kunne leve et meningsfuldt og indholdsrigt liv på trods af de vanskeligheder og konsekvenser en sindslidelse medfører. For den enkelte betyder dette at kunne overvinde social isolation samt kunne deltage i de muligheder og tilbud der er tilgængelige i det omkringliggende samfund.

Recovery er knyttet til det enkelte individs egen indsats i recoveryprocessen. Det vil sige, at komme sig er en individuel proces, hvor man aktivt skal ville det, idet recoveryprocessen bygger på forandring i den enkelte persons liv, holdninger, værdier, følelser og mål i livet.

Et af nøgleordene i vores tilgang er ressourceorienteret, hvor vi altid tager udgangspunkt i de ressourcer den enkelte besidder. Vi arbejder ud fra troen på, at det er muligt at komme sig, idet sindslidelsen ikke skal ses som en fast bestanddel af den enkelte, men at den enkelte altid har mulighed for at lade sig påvirke og dermed udvikle sig og i sidste ende at komme sig.

 

Hvilke metoder arbejdes der efter i huset?
De ovenfor beskrevne teoretiske tilgange praktiseres blandt andet ved hjælp af en primærperson, som i daglig tale kaldes for tovholder. Alle beboere får ved visitationen til huset tilknyttet en tovholder. Caseload er mellem 1-3 beboere pr. tovholder. Tovholderen er den person som kan være behjælpelig med kontakten til beboerens netværk og de samarbejdsparter, der vedrører den enkelte beboer. Det er endvidere den samme person, som beboeren afholder målsamtale/udviklingssamtaler hver ½ år, samt de individuelle samtaler der aftales efter behov. Beboeren laver sammen med tovholderen aftaler for, hvordan beboeren ønsker støtte eller hjælp til opgaver som skal udføres i dagligdagen.

Udover den tildelte tovholderfunktion har alle medarbejdere ansvar for at skabe en god hverdag og ikke-hverdag. Dette med en jeg-støttende funktion i forhold til samtlige beboere. Dette sikre at dagene kontinuerlig fungere – også når der kun er en enkel medarbejder i husene.

 

Kerneydelse
Drosthuset er et botilbud, hvor den enkelte beboer har mulighed for, at få støtte til en tilværelse med så høj grad af livskvalitet og udviklingsmuligheder som beboeren har ressourcer til og ønske om at opnå på trods af dennes sindslidelse.

Formålet med et ophold i Drosthuset er at støtte op om beboerens egne ressourcer med henblik på, at pågældende i så stor udstrækning som muligt kan blive i stand til af drage omsorg for sig selv, mestre et socialt liv og på den måde tage ansvar for eget liv.

 

Målsamtale
Der tilrettelægges kort tid efter indflytning en målsamtale/udviklingsplan for den enkelte beboer, i overensstemmelse med kommunens handleplan og beboerens egne ønsker og de ressourcer Botilbudet har til rådighed. Målsamtalen/udviklingsplan bliver nedskrevet og kan således bruges til evaluering ved næste målsamtale. Både tovholder og beboer har et ansvar for, at den fælles opstillede målsætning i målsamtalen/udviklingsplanen fungerer. De opstillede mål tager udgangspunkt i den enkelte beboers behov som eksempelvis ophold i offentlig rum, bus og togtræning, m.m. Ved den første målsamtale/udviklingsplan gøres beboeren endvidere bekendt med, hvordan hverdagen forløber i Botilbudet og hvilke fælles husregler der skal efterleves som beboer i huset. Dette er en nødvendighed, idet huset kun kan fungere optimalt, såfremt alle er indstillet på at arbejde og leve ud fra den struktur Drosthuset bygger på.

 

Struktur
Struktur i hverdagen er netop en væsentlig del af det at bo i Drosthuset, hvorfor der indarbejdes fastlagte rammer for hverdagen, men med mulighed for afvigelser, i overensstemmelse mellem beboerne og Botilbudet. Der er nogle klare forventninger til husets beboere om, at de skal deltage aktivt i og omkring aktiviteter, der har betydning for at få en hverdag til at fungere. Det vil f.eks. sige rengøring af fællesrum, indkøb og madlavning, samt medvirke til at holde husets ude arealer. At skabe struktur i hverdagen gøres ved planlægning og ved indarbejdelse af rutiner så disse på sigt kan blive en naturlig del af den enkelte persons hverdag. Vi foretager eksempelvis derfor sjældent storindkøb, men foretrækker at handle lokalt og gøre dette som en daglig aktivitet, så der skabes en fortrolighed med denne del af hverdagslivet. Hermed bliver det også en opgave, som alle skal deltage i og tage ansvar for.

 

Beboerne deltager selv i den daglige madlavning, idet alle har deres egen ugentlige maddag. Her tilrettelægger de selv menuen, køber ind og laver selv maden til resten af husets beboere. Der spises altid samlet med alle beboere, således at der etableres en madkultur, hvor det sociale samvær sættes i fokus.

Derudover støttes der op om individuelle aktiviteter som kan være jobsøgning, sportsaktiviteter, biograf- og teater ture, dag/aftenskole. Drosthusets tilbud og aktiviteter tager udgangspunkt i beboernes interesser, ønsker og behov. Herudover deltager medarbejderne i de fælles aktiviteter, som beboerne beslutter på husmøderne, f.eks. fælles ferieture, 1-dags udflugter, fester, undervisning i huset eller andre ting, som beboerne kunne ønske. Fælles hygge og socialt samvær er en væsentlig del af botilbudets hverdag.

Botilbudet holder husmøde en gang om ugen, hvor både beboere og medarbejderne kan tage ting op til drøftelse. Eksempler på ting, der drøftes og aftales på husmøderne kan være, fordeling af fællesopgaver, størrelsen af kostbeløb, fælles aktiviteter, fælles ferieture, nye ting i huset, trivsel m.v. Endvidere er et fælles punkt for alle Drosthusenes husmøder blevet kvalitetssikring/ akkreditering. Det lægges op til at beboerne kommer med input til de fælles vejledninger som der skal udarbejdes og implementeres i alle Drosthusene. Det forventes, at alle beboerne deltager i husmøderne og tager det medansvar som den enkelte magter.

Medarbejderne lægger stor vægt på, at Drosthuset er beboernes hjem og at det er beboerne der træffer beslutninger, med respekt for, at fællesskabet skal kunne fungere.

Der kan ved specielle tilfælde laves individuelle efterværnsforløb. Dette er en fremgangsmåde, som Drosthusene kan tilbyde, såfremt det kan hjælpe den pågældende beboer ved fraflytning. Der kan altid aftales individuelle forløb, idet en fastlagt procedure ikke nødvendigvis tilgodeser den enkeltes behov. Ved udslusning fra Botilbudet vil det være beboerens tovholder, som vil være primær person i hele udslusningsforløbet.