Ydelsesbeskrivelse Hvalsø

 

Kerneydelse
Formålet med et ophold i Drosthuset er at støtte op om beboerens egne ressourcer med henblik på, at pågældende i så stor udstrækning, som muligt kan blive i stand til af drage omsorg for sig selv, mestre et socialt liv og på den måde tage ansvar for eget liv.
Støtten består i dagligt socialt samvær, samtaler med beboeren om udviklingsmuligheder, ressourcer og problemstillinger, støtte til eksempelvis madlavning, ledsagelse ved indkøb samt ved opstart af nye aktiviteter (uddannelse, sport mv.).

Drosthusets tilbud og aktiviteter tager udgangspunkt i beboernes interesser, ønsker og behov. Herudover deltager medarbejderne i de fælles aktiviteter, som beboerne beslutter på husmøderne, f.eks. fælles ferieture, 1-dags udflugter, fester, undervisning i huset eller andre ting, som beboerne kunne ønske.

Fælles hygge og socialt samvær er en væsentlig del af botilbuddets hverdag. Der lægges vægt på at støtte beboerne i sund levevis, med hensyn til kost og motion. Flere af beboerne har brug for støtte til administration af medicin og økonomi.

Medarbejderne lægger stor vægt på, at Drosthuset er beboernes hjem, og at de har størst mulig indflydelse på dagligdagen i huset. Disse ydelser har baggrund i Drosthusets værdigrundlag og visioner, som vi mener kan skabe basis for recovery.

Hvis en beboer har behov for ekstra støtte til fx personlig hygiejne, rengøring, aktiviteter eller lignede, kan der mellem beboer, handlekommune og Drosthuset, indgås en ekstraordinær aftale om ekstra støttetimer. Der kan i forbindelse med fraflytning tilsvarende indgås aftale om individuelle efterværnsforløb.

 

Målgruppebeskrivelse
Denne målgruppe er godkendt af bestyrelsen. Der skal være tale om personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne, således at de ikke er i stand til at bo for sig selv, men kan klare og profitere af ophold i bofællesskab med personalestøtte.Der skal være behov for personalestøtte i støre omfang, dog således at pågældende kan være uden personale om natten. Som udgangspunkt skal personen være hospitalsmæssigt færdigbehandlet ved indflytningstidspunktet. Målgruppen omfatter ikke personer med primære misbrugsproblemer eller som er aggressivt udadreagerende.”

Sociale-pædagogiske og /eller behandlingsmæssige teorier, metoder og værktøjer:

Drosthuset er et botilbud, der arbejder med helhedsorienteret støtte i hverdagen, hvor omsorg, respekt, ligeværdighed og empati for det enkelte menneske vægtes højt. Vi tror på, at alle mennesker kan udvikle sig og få et liv med højere livskvalitet. Udgangspunktet for vores arbejde er, at støtte den enkelte bedst muligt i den proces, indenfor de rammer botilbuddet giver.

Vi er ikke et behandlingstilbud, hvorfor vi ikke tilbyder nogen former for psykoterapeutiske behandlingsformer. Miljøterapien og relationsarbejde er det afgørende. Miljøterapi skal forstås i en bred betydning, som kort fortalt omfatter det daglige liv. Fx at skabe og være i et hyggeligt miljø inde som ude, at indgå i sociale sammenhænge og også miljø mere bredt i forhold til natur og belastning af denne. Der er fx en politik i huset om at bruge miljørigtige varer. Endvidere har personalet modtaget undervisning i Kognitiv teori og metode og vi forventer at denne tilgang vil øges fremover.

Der tilbydes NADA akupunktur, som en ”støttebehandling” der kan underbygge og stabilisere recoveryprocesser. Den gives til de beboere der ønsker det og kan bidrage til at give ro og hjælpe på angstsymptomer. Behandlingen har også en gavnlig dokumenteret effekt for personer med misbrugsproblemer, herunder rygning. Der stræbes i Drosthuset efter, at personalegruppen er tværfagligt sammensat, og det er et krav at alle ansatte har en pædagogisk og/eller social- og sundhedsmæssig uddannelse.

De sidste år har begrebet Recovery, der grundlæggende defineres som at komme sig, vundet større og større indpas indenfor det socialpsykiatriske område. Recovery er en individuel proces, hvor ressourcer hos både personen selv og ressourcer i omgivelserne har betydning for muligheden for at komme sig. Recovery er altså ikke det samme som helbredelse, eller vende tilbage til det der var, men handler snarere om at komme videre. Der er tale om en proces hen imod nogle personlige mål og at leve et liv, der opleves som værdifuldt og tilfredsstillende. 2.5.2 For at støtte denne proces, skal vi som botilbud medvirke til at sikre, at:

  • Beboernes indflydelse – med udgangspunkt i individuelle behov hos beboerne – styrkes på alle niveauer.
  • Beboerne støttes til at arbejde med egne løsninger og mestringsstrategier.
  • Beboerne støttes – efter behov og ønske – i at bevare og/eller genoptage kontakt til det private netværk.
  • Beboerne sikres adgang til samfundets tilbud og støttes i at gøre brug disse.
  • Beboerne mødes af kompetente og velkvalificerede medarbejdere, der har kendskab til og kan omsætte relevante metoder og redskaber.
  • Beboerne mødes af medarbejdere, der har forudsætninger for, at tilrettelægge og arbejde med processer, som man har erfaring for virker.

Recovery er knyttet til det enkelte individs egen indsats i recoveryprocessen, hvilket vil sige, at komme sig er en individuel proces, hvor man aktivt skal ville det, idet recoveryprocessen bygger på forandring i den enkelte persons liv, holdninger, værdier, følelser og mål i livet. Det er derfor grundlæggende, at vi altid tager udgangspunkt i de ressourcer den enkelte besidder.

Indenfor de sidste år har vi modtaget undervisning i Kognitiv teori og metode. Den kognitive teori, hvor man blandt andet er opmærksom på samspil mellem tanker, følelser, krop og adfærd. Denne tilgang finder vi relevant og anvender i forskellige sammenhænge og samtaler.

 

Metoder
Hvilke metoder arbejdes der efter i huset. Der tilrettelægges inden for 3 måneder efter indflytning en udviklingsplan for den enkelte beboer, i overensstemmelse med kommunens handleplan, hvis en sådan findes og beboerens egne ønsker samt de ressourcer botilbuddet har til rådighed. Udviklingsplanen justeres løbende og evalueres minimum hvert halve år.

Hver beboer har tilknyttet en kontaktperson blandt personalet. Beboeren indgår sammen med disse aftaler for, hvordan beboeren ønsker støtte eller hjælp til opgaver som skal udføres i dagligdagen. Hele personalegruppen er behjælpelig med kontakt og støtte. Kontaktpersonens ansvar er at koordinere indsatsen. Der arbejdes i Drosthuset ud fra en miljøterapeutisk tilgang, hvor beboerne støttes i så vidt muligt at klare de daglige gøremål selv. Ideen bag denne tilgang er, at det er muligt at møde og træne alle de udfordringer den enkelte beboer måtte have, i de aktiviteter og sociale sammenhænge, der er i hverdagsmiljøet

Der er nogle klare forventninger til husets beboere om, at de skal deltage aktivt i og omkring aktiviteter, der har betydning for at få en hverdag til at fungere. Det vil f.eks. sige rengøring af fællesrum, indkøb og madlavning, samt medvirke til at holde husets udearealer. Beboerne står eventuelt sammen med personale for den daglige madlavning, idet alle har deres egen ugentlige maddag. Her tilrettelægger de selv menuen, køber ind og laver maden til resten af husets beboere. Der spises altid samlet med alle beboere, således at der etableres en madkultur, hvor det sociale samvær og sund mad sættes i fokus.

Botilbuddet holder husmøde hver uge, hvor både beboere og medarbejderne kan tage emner op til drøftelse. Eksempler på emner, der drøftes og aftales på husmøderne kan være, fordeling af fællesopgaver, størrelsen af kostbeløb, fælles aktiviteter som musik og kulturelle tilbud, fælles ferieture, ny indkøb til huset, trivsel m.v.

Det forventes, at alle beboerne deltager i husmøderne og tager det medansvar, som den enkelte magter.

Struktur i hverdagen er en væsentlig del af det at bo i Drosthuset. Strukturen har til formål at indarbejde rutiner, så disse på længere sigt kan blive en naturlig del af den enkelte persons hverdag. Vi foretager eksempelvis derfor sjældent storindkøb, men foretrækker at handle lokalt og gøre dette som en daglig aktivitet, så der skabes en fortrolighed med denne del af hverdagslivet. Hermed bliver det også en opgave, som alle skal deltage i og tage ansvar for.

De sidste år har vi når det har været relevant brugt redskaber fra den kognitive metode. F.eks. i form af huskelister og husketavler med billeder.